Derfor har jeres vandværk brug for en beredskabsplan
Danmark har ~2.600 almene vandværker, der tilsammen forsyner over 800.000 husstande med drikkevand. Mange af disse vandværker er drevet af frivillige bestyrelsesmedlemmer med begrænset tid og ressourcer — og mange mangler en opdateret beredskabsplan.
Situationen ændrer sig nu. Ny lovgivning gør beredskabsplaner obligatoriske for alle vandværker fra 2026, og trusselsbilledet er reelt: ~6.000 hackingforsøg i timen, stigende klimahændelser og forureningsrisici.
Mange vandværker bruger stadig kommunale beredskabsplaner fra 2017, der ikke er opdateret til nutidens trusselsbillede. Denne guide giver jer en praktisk, trin-for-trin fremgangsmåde til at lave en beredskabsplan, der passer til jeres vandværks størrelse og risikoprofil.
Vil I springe direkte til skabelonen? Download gratis beredskabsplan for vandværker →
De 7 sektioner i en vandværk-beredskabsplan
Strukturen følger SAMSIK-skabelonen, tilpasset vandforsyningens virkelighed. Her er overblikket — vi gennemgår hver sektion i detaljer nedenfor.
1. Plangrundlag
Her definerer I, hvad planen dækker. For et vandværk betyder det:
- Indvindingsboringer — antal, placering, kapacitet
- Vandbehandlingsanlæg — filtertype, UV-behandling, dosering
- SRO-system — overvågning, alarmer, fjernadgang
- Rentvandsbeholder — kapacitet, beliggenhed
- Ledningsnet — hovedledninger, forsyningsområde, trykzoner
- Forsyningsområde — antal tilslutninger, sårbare institutioner (plejehjem, sygehuse, daginstitutioner)
Angiv også revisionscyklus (anbefaling: minimum årligt), versionshistorik og godkendelse (bestyrelsen bør godkende planen formelt).
2. Kriseteam
For et typisk alment vandværk består kriseteamet af:
- Bestyrelsesformand (kriseleder) — overordnet ansvar, kontakt til kommune og myndigheder
- Næstformand (stedfortræder) — overtager ved formandens fravær
- Driftsleder — teknisk vurdering, drift af anlæg, kontakt til SRO-leverandør
- Vandværkspasser — daglig drift, prøvetagning, lokal tilstedeværelse
- Kommunikationsansvarlig — forbrugervarsling, hjemmeside, Facebook, pressehåndtering
Inkluder private mobilnumre og stedfortrædere for alle roller. Mange vandværksbestyrelser består af frivillige med andet fuldtidsarbejde — planen skal virke, selv når folk er på ferie eller syge. Test kontaktkæden mindst én gang om året.
3. Aktiveringsniveauer
Definer klare kriterier for, hvornår beredskabet eskaleres. Her er eksempler tilpasset vandværker:
Det vigtige er at definere klare, objektive kriterier for eskalering. Det må ikke afhænge af én persons mavefornemmelse — brug målbare tærskelværdier (SRO-alarmer, prøveresultater, tidstærskler).
4. Varsling og kommunikation
Kontaktkæden for et vandværk følger typisk denne rækkefølge:
- Internt: Vandværkspasser → driftsleder → bestyrelsesformand
- Myndigheder: Kommune (miljøafdeling) → Styrelsen for Patientsikkerhed → politi (ved sabotage)
- Samarbejdspartnere: Nabovandværker (nødforsyning) → akkrediteret laboratorium (akutprøver) → SRO-leverandør
- Forbrugere: SMS-service → hjemmeside → Facebook → opslag i lokalområdet
Kommunen udsteder officielt kogevarsling i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed, men vandværket er ansvarligt for at varsle forbrugerne hurtigst muligt. Hav færdige SMS-skabeloner og Facebook-opslag klar, så I kan sende dem inden for minutter — ikke timer.
En kogevarsling gælder drikkevand, madlavning og tandbørstning. Vandet kan bruges til toiletskyl, vask og rengøring.
Hav færdige kommunikationsskabeloner klar for:
- Kogevarsling (akut SMS + Facebook)
- Ophævelse af kogevarsling
- Driftsforstyrrelse (planlagt vedligehold, ledningsbrud)
- Pressehåndtering (hvem udtaler sig, nøglebudskaber)
5. Driftskontinuitet
Når en krise rammer, skal I sikre, at vandforsyningen opretholdes — eller at forbrugerne får vand fra alternative kilder:
- Nødforsyning fra nabovandværk — Har I aftaler om nødforsyning? Er der fysisk forbindelse? Test forbindelsen.
- Nødgenerator — Har I en? Er den testet? Hvor lang tid dækker brændstofforsyningen?
- Tankvogn — Hvem ringer I til? Har I en aftale med beredskabet eller en vognmand?
- Prioritering — Sårbare institutioner først: plejehjem, sygehuse, daginstitutioner. Dernæst øvrige forbrugere.
- Manuel drift — Kan I køre anlægget manuelt, hvis SRO-systemet er nede?
6. Genopretning
Genopretning af vandforsyningen følger en fast rækkefølge:
- Stabile prøver — Afvent mindst 2 konsekutive rene analyser fra akkrediteret laboratorium
- Skylning af ledningsnet — Systematisk fra vandværk ud mod periferi
- Ophæv kogevarsling — I samråd med kommune og Styrelsen for Patientsikkerhed
- Genstart — Genstart lukkede boringer, normalisér SRO-drift
- Kommunikation — Informér alle forbrugere om ophævelse via alle kanaler
Definer RTO (Recovery Time Objective) for jeres kritiske funktioner: Hvor hurtigt skal vandproduktionen, SRO-systemet og forbrugerkommunikationen være oppe igen?
7. Evaluering
Gennemfør evaluering senest 30 dage efter hændelsens afslutning. Stil jer selv disse spørgsmål:
- Fungerede aktiveringsprocedurerne — nåede varslingen ud i tide?
- Var roller og ansvar klare under hele forløbet?
- Fungerede kommunikationen til forbrugere og myndigheder?
- Var nødforsyning tilstrækkelig (kapacitet og hastighed)?
- Hvad skal forbedres til næste gang?
- Skal beredskabsplanen opdateres?
Dokumentér svarene og opdatér beredskabsplanen. En plan, der aldrig opdateres, er ikke meget værd.
5 typiske krisescenarier for vandværker
Her er de scenarier, jeres beredskabsplan bør dække. Hvert scenarie bør have en handlingsplan med konkrete trin, ansvarlige og eskaleringsregler.
Cyberangreb på SRO — det scenarie I bør forberede jer mest på
I december 2024 blev Tureby-Alkestrup Vandværk ramt af et cyberangreb, hvor pro-russiske hackere fik adgang til SRO-systemet og øgede vandtrykket, hvilket medførte ledningsbrud. Her er den fulde responskæde:
- 0–15 minutter: SRO-alarm eller uventet adfærd opdages → driftsleder kontaktes
- 15–60 minutter: Isolér SRO fra internet (fysisk frakobling) → skift til manuel drift → kontakt SRO-leverandør → vurder vandkvalitet
- 1–4 timer: SRO-leverandør analyserer omfanget → kontakt Center for Cybersikkerhed → orientér bestyrelse → vurder kogevarsling
- 4–24 timer: Genskab SRO fra backup → test alle funktioner → dokumentér hændelsen
- 1–7 dage: Fuld systemgennemgang → opdatér adgangskoder → implementer yderligere sikkerhedsforanstaltninger → evaluering
Lovkrav
Miljøminister Magnus Heunicke har fremsat lovforslag, der gør beredskabsplaner, risikovurderinger og sikkerhedsforanstaltninger obligatoriske for alle danske vandværker — ikke kun de store. Loven forventes vedtaget i første halvår 2026.
For større vandforsyninger (50+ ansatte, EUR 10M+) gælder NIS2 og CER allerede. Det nye lovforslag udvider kravene til alle ~2.600 almene vandværker.
Kom i gang i dag
I behøver ikke starte med en perfekt plan. Start med det basale og byg videre:
Download gratis beredskabsplan for vandværker →
Jeres første beredskabsplan behøver ikke være perfekt. En simpel plan med kriseteam, kontaktkæde og de 3 vigtigste scenarier er bedre end en 40-siders rapport, der aldrig bliver brugt. Start med det basale, test det med en øvelse, og udvid løbende.
Læs mere
- Ny lov for vandværker: Beredskabsplan bliver lovpligt i 2026
- Risikovurdering for vandværker: 12 scenarier I skal forberede jer på
- Download gratis beredskabsplan-skabelon til vandværker
- Sådan laver I en beredskabsplan: Praktisk guide
- Test jeres beredskab med øvelser
- Handlingskort: Trin-for-trin procedurer
- Se hvordan RiskFinder strukturerer beredskabsplaner